ITALIENSK PÅ NI DAGE

Italienskkurser for dig, der vil have en hurtig og effektiv og sjov introduktion til verdens smukkeste sprog.

Mine kurser er intensive, deltagerantallet stærkt begrænset, og undervisningen afvikles typisk i løbet af tre forlængede weekender. Dermed har du mulighed for at passe arbejde og studier i hverdagene. Du kommer til at bestille noget, men da det er varieret og sjovt, bliver du forhåbentlig ikke udmattet. Og det er en vigtig pointe, at du ikke skal lave hjemmearbejde, men hvile mellem de enkelte undervisningsgange og i det hele taget have det godt.

Jeg kan også tilbyde skræddersyede forløb for foreninger, firmaer eller andre, der vil lære italiensk. Skriv til mig, så aftaler vi nærmere. 

Når du har taget mit kursus på trin 1, er du parat til at kaste dig ud i nogle enkle samtaler med en italiener, og du har et rigtig godt udgangspunkt, hvis du vil dygtiggøre dig yderligere i sproget. På trin 2 kan du komme et godt stykke videre.

Kurserne holdes typisk centralt i København – men kan også arrangeres andre steder i landet.

"Et forløb fuldt af glæde. En helt anden måde at lære på"
Iselin C. Hermann, forfatter

"Jeg var helt høj efter de tre weekender! Og jeg fik jo det ud af det, jeg gerne ville: en fornemmelse af, hvordan det italienske sprog er bygget op"
Aino Roscher Kristensen, oversætter og tekster

"Det var virkelig godt. På grund af den meget afvekslende måde, det foregik på med sketches, billedlotteri, konversation, oplæsning, oversættelse, brugen af rekvisitter osv. Det er sådan en fin idé at skabe en fortælleramme i form af en kongres"
Torben Weirup, forfatter og anmelder

"Det er genialt at skifte mellem alle mulige ting, som også gør, at man glemmer at være genert"
Susanne Carugati, yogalærer