Jeg brænder for sprog og for at undervise i mit andet modersmål og har mere end 30 års erfaring i det. Den legende, men dybt seriøse suggestopædiske metode stødte jeg på i starten af nullerne på kurser med Birgitta Gervig, der havde studeret metoden hos dens grundlægger, Georgi Lozanov. Lige siden har jeg drømt om at lave mine egne suggestopædiske sprogkurser, men først i 2021 realiserede jeg drømmen.
Jeg
er cand.mag. i italiensk og retorik fra Københavns Universitet og har undervist
i italiensk sprog og kultur i mange sammenhænge, herunder på Københavns
Universitet. Jeg er oversætter af skønlitteratur fra især italiensk og har oversat værker af Umberto Eco, Claudio Magris, Paolo
Cognetti, Roberto Saviano og Goliarda Sapienza m.fl. og tegneserier af navnlig
Hugo Pratt (Corto Maltese). Jeg er desuden tilknyttet dagbladet Politiken.
Hvis du vil deltage i kurset eller har opklarende spørgsmål, så send mig en mail: lorensjuulmadsen@mail.dk